En patenteret nøgle er en nøgle, hvis profil eller mekanisme er beskyttet af et patent, som producenten har. Så længe patentet gælder, må ingen andre fremstille nøgleemner, der efterligner den.
I praksis gør det det svært at få lavet en nøgle til din cylinder uden om producentens kanaler. Den hører som regel sammen med et ejerkort, der identificerer ejeren af systemet.
Det er godt at vide, at patenter har en begrænset varighed. Når de udløber, kan profilen ende med at blive efterlignet, og kontrollen afhænger så af, at nøglen også er kopibeskyttet. Derfor skal du, når du vælger mellem sikkerhedscylindre, se på hele cylinderen og ikke nøjes med ordet »patenteret«. Hvis du vil, kan du sende os et billede af din, så siger vi, hvad vi ser.