Forpladen er den metalplade, der sidder i dørkanten, og som riglen og faldet kommer ud af. Den skrues fast i dørbladet og er den eneste del af en indstikslås, man ser, når døren står åben.
Den kan være lige eller have afrundede ender, og dens længde og bredde varierer fra producent til producent. I flerpunktslåse er forpladen meget længere, fordi den løber næsten hele dørens højde.
Når en lås skiftes, skal den nye forplade dække den fræsning, som den gamle efterlod. Er den kortere eller smallere, bliver der et hul i træet, som svækker dørkanten og ser grimt ud. Derfor bør den måles, før du køber. Læs mere under montering af låse.